Om Kunst 6630 / Vedtægter

Vedtægter

Vedtægter for Kunst 6630
§ 1.
Foreningens navn er Kunst 6630. Foreningens hjemsted er biblioteket, Rødding Centret, Søndergyden 15, 6630 Rødding.

§ 2.
Foreningens formål er at fremme interessen for kunst ved:
Afholdelse af udstillinger
Afholdelse af foredrag
At arrangere besøg på udstillinger, museer og hos kunstnere
At fremme kendskabet til lokale kunstnere
At søge samarbejde med omliggende museer og foreninger med interessefællesskab.

§ 3.
Medlemmer. Enhver kan blive medlem ved at betale kontingent.

§ 4.
Regnskabsåret er fra 1. januar til 31. december
Regnskabet revideres af de på generalforsamlingen valgte revisorer.

§ 5.
Generalforsamling
Den ordinære forsamling afholdes hvert år inden udgangen af marts.
Bestyrelsen indkalder ved annoncering mindst 14 dage forud.

Dagsorden skal indeholde følgende:
1. Valg af dirigent og 2 stemmetællere.
2. Formandens beretning
3. Fremlæggelse af revideret regnskab og budget til godkendelse
4. Fastsættelse af kontingent
5. Indkomne forslag
6. Valg af bestyrelsesmedlemmer
7. Valg af 1 suppleant
8. Valg af 2 revisorer
9. Eventuelt

Ekstraordinær generalforsamling kan afholdes på bestyrelsens foranledning, eller når mindst 10 % af medlemmerne indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen. Den indkaldes som til en ordinær generalforsamling.

§ 6.
Bestyrelsen består af 7 medlemmer. De vælges for en periode af 2 år og afgår skiftevis med 3 personer i ulige år og 4 personer i lige år.
Bestyrelsen konstituerer sig efter hver general­forsamling med formand, næstformand, kasserer og sekretær.
Bestyrelsen udpeger kontaktpersoner til råd og udvalg.

§ 7.
Vedtægtsændringer kan vedtages af generalforsamlingen ved simpelt flertal.

§ 8.
Foreningens opløsning kan varetages af en generalforsamling med simpelt stemmeflertal, når der er mødt mindst halvdelen af foreningens medlemmer. Såfremt generalforsamlingen ikke er beslutningsdygtig, indvarsles, tidligst en uge senere, en ny generalforsamling. Denne er beslutningsdygtig uanset antallet af fremmødte medlemmer.

Efter foreningens opløsning anvendes eventuelle midler til anskaffelse af kunst til lokalområdet.

§ 9.
Foreningen er medlem af Kulturelt Samråd i Vejen kommune.

Vedtægterne er godkendt på generalforsamlingen d. 8. marts 2010.
Kunst 6630, www.kunst6630.dk | Rødding Centret, Søndergyden 15, 6630 Rødding - Webmaster Poul Erik Østergaard