Søndag, den 12. juni tog Kunst 6630 til Clay Keramikmuseum i Middelfart.
Clay keramikmuseum Danmark i Middelfart er nordens eneste specialmuseum for nutidig dansk og
international keramisk kunst, kunsthåndværk og design.
Med sin beliggenhed på kanten af Lillebælt er det også et af landets smukkeste museer.
På museet kan man gennem skiftende udstillinger opleve, hvordan ler i en keramikers hænder både kan blive til kaffestel og kæmpekrukker.
Her kan man også følge Danmarks stolte keramiktradition gennem mere end 235 år i museets ”Skatkammer”.
Her udstilles den enestående samling fra de tre hæderkronede danske fabrikker: Den kongelige Porcelænsfabrik, Aluminia, og Bing og Grøndahl.
Der var på dagen en særudstilling ”Fulby Keramik”
Bevæger man sig rundt i museets skulpturpark oplever man en enestående kombination af kunst, arkitektur og natur.
På hjemturen besøgte vi Galleri Hindhede med moderne billedkunst og keramik.