Søndag den 7. april tog vi på eftermiddagstur til Ribeegnen.
Vi besøgte Galleri Stuhr i Farup, hvor Mille og Erik bor i et lille hus med et nyere tilbygget galleri. De fortalte om deres smukke akvareller og hvad der inspirerede dem. Derefter kører vi til Hans Tavsens Hus i Ribe og så på galleriet der var fuld af glaskunst og billeder på væggene. Vi så bl.a. på Trine Theuts billeder som vi bagefter besøgte i hendes hjem og galleri Vester Vedsted. Trine Theut fortalte om sin kunst og hvordan hun arbejdede med den. Hun viste os sine fine skitsebøger med tegninger af bl.a. fugle.