Velkommen til Kunst 6630
 
Vi er din lokale kunstforening for Rødding og omegn.
Foreningens formål kan ses i vores vedtægter. ”klik her”
I god tid udgives et program for det kommende halvår.
Se nyeste halvårsprogram. ”klik her” , det indeholder ofte:
• En tur i Rødding Bio for at se en valgt ”smal” film.
• Et foredrag om kunst
• Et/flere aftenbesøg hos en/flere kunstnere eller museer
• En heldagsudflugt til museer, kunstnere og/eller gallerier
• Indkaldelse i marts til vores årlige generalforsamling
• En årlig udstilling i Røddingcentret med 4-5 kunstnere
Vi arbejder også for at skaffe kunst til byen ved at opsøge mulige
sponsorer. Se ”Løven” ”klik her” eller se Inuit ”klik her”
 Løven Kajulla i Rødding Centret
Klik på billedet for zoom
Næste aktivitet er:
Lørdag d. 10.10.2026 kl. 8.45 fra Røddingcenteret
Tur til Koldinghus
Udflugten i oktober går til Koldinghus, hvor vi skal se moderne gobelin vævekunst og besøge den permanente udstilling af Flora Danica porcelæn.
Oplev nogle af Danmarks mest markante gobeliner og billedvævninger. Vi får en guidet tur med fortællinger om de værker, der gennem mere end 550 år har vævet sig ind i både magten og folkets historie.
OBS: Der er begrænsede pladser med et max. på 25 personer. Først til mølle!
Der vil være samkørsel i private biler.
Pris: 160 kr. - dertil kommer udgift til selvbetalt frokost og bidrag til chauffør – 50 kr. pr. person
Tilmelding: Conja Jensen, tlf. 2336 3568 eller Jan Hedegaard Petersen, tlf. 51 19 94 78 senest den 1. oktober

 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 

 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
13., 14. og 15. november kl. 11.00 – 17.00
Kunstudstilling i Rødding Centret
Fernisering fredag den 13. november kl. 14.00.
Udstillere er i år:
Anne Merete Nilausen er en dansk tekstilkunstner fra Varde med base i det vestjyske. Hun arbejder inden for patchwork og art quilts og er kendt for sine detaljerige og fortællende værker.
Hendes kunst kredser primært om tre temaer: portrætter af kvinder, der har gjort en markant forskel inden for videnskab, kunst og kultur, naturinspirerede værker samt fortolkninger af FN’s verdensmål. I sine portrætter stræber hun efter stor portrætlighed og genkendelighed, mens hendes naturmotiver gengives med en naturalistisk tilgang.
Anne Merete Nilausens arbejder forener håndværk og kunst med et stærkt formidlende og samfundsrelevant udtryk.
Lone Mørkøre arbejder med et stærkt visuelt udtryk, hvor den færøske natur er omdrejningspunktet. Hendes malerier skildrer det dramatiske samspil mellem hav, lys og landskab, hvor kontrasterne er skarpe og stemningerne intense.
Inspirationen findes i det evigt skiftende vejr, de farvemættede, græsklædte fjelde og de karakteristiske huse – enkle, men robuste som livet på øerne. Motiverne rummer også de farvestrålende både ved strand og havn, som fortæller historier om håb, arbejde og hjemkomst.
Med sine værker indfanger og fastholder Lone Mørkøre øjeblikke og minder, der fortolkes i unikke færøske malerier.
Dorit Knudsen arbejder med rakukeramik, en japansk brændingsteknik, der giver helt unikke og uforudsigelige resultater. Hendes værker skabes gennem en særlig proces, hvor leret først forglødes og derefter glaseres med oxyder, før det brændes og hurtigt nedkøles i savsmuld og vand. Denne metode frembringer karakteristiske sorte overflader, metalliske farver og smukke krakeleringer. For Dorit Knudsen er raku mere end en teknik – det er en oplevelse af ro, nydelse og lykke, som også er betydningen af ordet “raku”. Hun har arbejdet med keramik næsten hele sit liv, først med modellering og senere med drejning, som hun lærte hos pottemager Leif Lillesøe i Odense. I dag kombinerer hun drejning og modellering for at skabe sine helt egne, personlige værker, hvor ingen to er ens. 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 
 


 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 

 
 
 
 
 
 
 
 
 
Kunst 6630, www.kunst6630.dk | Rødding Centret, Søndergyden 15, 6630 Rødding - Webmaster Poul Erik Østergaard